Mine værdier
Tidligt i mit liv blev jeg optaget af de uligheder vores velfærdssamfund også indeholder. Børn, hvis muligheder i livet er stærkt reducerede, fordi deres forældre ikke magter at give dem, det de har brug for, eller hvor børnene af andre grunde er kommet ind i en skæv udvikling. Derfor har jeg valgt at arbejde i dette felt.
Aktiv lytning, respekt og ligeværd samt humor – hvor det passer ind – er nogle af de ingredienser, jeg har med mig i min værktøjskasse. Der skal desuden bruges tid til at opbygge tillid. Tillid skal der til, når der skal rykkes grænser og ændres adfærd.




